Helligåndens frugter og de 10 sefirot

Af Ny Testamente fremgår det, at disciplene før pinse var fulde af frygt. ”De holdt sig inden døre af frygt for jøderne.” Efter pinse møder vi dem helt forandrede. De drager modigt ud i hele den dakendte verden, og trods hård forfølgelse omvender de lidt efter lidt hele romerriget til kristendommen, og selv om de kort efter pinse arresteres og piskes, står der, at jo mere myndighederne forbød at prædike om Jesus, des ivrigere gjorde de det.

Hvad var der sket med denne lille flok af forsagte forskrækkede disciple. Ap Gern 2 fortæller, at de alle blev fyldt af Guds Helligånd. Dette med Helligåndens kraft spiller en stor rolle i den ældste menighed. En troldmand, Simon, var så imponeret over den måde, han så mennesker fyldes af Helligånden, når Peter bad for dem og lagde hænderne på dem, at han ønskede at købe Helligånden af Peter.

Helligånden er Guds kraft, Guds nærvær. Der, hvor Gud er nær, fyldes mennesket af Guds kraft. Når Gud er nær, fyldes mennesker af en særlig hellig stemning og føler, at de er tæt på den ufattelige guddommelige visdom, som skaber skønhed og liv overalt i den mægtige natur, som omgiver os. Men Guds væsen er også koncentreret retfærdighed og barmhjertighed og al kærligheds kilde, og i Guds nærhed fyldes man også af fred og glæde. Med alle disse guddommelige egenskaber ønsker Gud at fylde dit sind og erstatte de sorte følelser med disse Åndens frugter.

I den jødiske mystik mediterer man over de 10 sefirot. Jeg har på det jødiske skema over de 10 sefirot erstattet de 4 nederste med de guddommelige egenskaber, som er karakteristiske for Ny Testamentes tale om de guddommelige egenskaber: Glæde og fred, ydmyghed og sagtmodighed. Det er for at give skemaet et mere kristeligt præg. Læg mærke til, at kærligheden er den centrale egenskab, som har stråler/forbindelseslinier ud til alle de andre.

(Måske er det nødvendig med en lille rettelse til plakaten: Ydmyghed og sagtmodighed/mildhed er så tæt på hinanden, at de måske burde regnes som en og samme egenskab. I så fald kunne man bevare den nederste af de jødiske sefirot Malkût = ”Riget”, Guds rige.

At meditere over de ti sefirot er at begynde nedefra: man ønsker at træde ind i Gudsriget, ind under Guds kongedømme og hylder Gud med bønnen: Thi dit er riget og magten og æren. I det oprindelige jødiske skema er riget, magten og æren tre sefirot, men de kan godt slås sammen til et, for i stedet at få plads til det specifikt kristne.

Den 9.sefirah er ydmyghed-sagtmodighed-mildhed. For at begynde meditationen er det nødvendigt, at dit sind bliver fri af alle (falske) ambitioner og heftige og vrede følelser. Du skal lade en dybere ro komme ind over alle dine tanker, en ro, som stiger op til den næste sefirah: den guddommelige fred. ”Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse. Så skal Guds fred som overgår al forstand bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus”. Derfra stiger du videre op i glæden og kærligheden. Læs på plakaten de skriftsteder, som handler om glæden. Læs 1.Kor 13

Retfærdighed og barmhjertighed er to guddommelige egenskaber, som er i forunderlig balance  (temperamentum mirabile sagde de gamle teologer på latin), og ved deres balance styrer Gud hele universet. Nåden/barmhjertigheden kaldes hans højre hånd, retfærdigheden/dommen/Geburah, dvs. den mandige styrke, kaldes hans venstre hånd. I forfølgelsestider mente den jødiske mystiker, at Gud havde skjult sin højre hånd bag på ryggen.

Gud skal ikke bare være nådig, han er også nødt til at opretholde retfærdighed. En dommer, som bare er nådig og tilgiver alle forbryderne, er en dårlig dommer. Gud er nødt til at opretholde den fuldkomne guddommelige retfærdighed og idømme straf for menneskenes synder. Men da han samtidig er fuldkommen barmhjertighed, tager han straffen på sig selv. De kan han, fordi han er Menneskesønnen. Ligesom Adam bar kimen til alle mennesker i sig (faktisk har den nyere genforskning i y-kromosomet vist, at vi alle nedstammer fra den samme far, som levede for 60 000 år siden), sådan bærer Menneskesønnen, som er Ny Test.’s betegnelse for den anden Adam, hele kirken i sit legeme, vi er alle lemmer på Kristi store legeme.

Visdommen og indsigten er det modsatte af, hvad denne verden regner for visdom og indsigt. Det er dybest set en gudgiven gave. De fleste mystikere har, når de så det guddommelige lys, også følt, at alle spørgsmål i dette lys på en eller anden måde var besvaret. De har følt sig tæt på guddommelig alvidenhed.

Kronen er selve dette lys. Herligheden, som det kaldes på dansk, på latin gloria, på hebraisk kabôd.

Tabor-lyset kaldes det i den kristne tradition efter det forklarede lys, som disciplene så omgive Jesus på Tabor bjerg, Matt 17. I den jødiske mystik skildres det på denne måde, at det første, som udstrålede af det grænseløse dyb i universet på skabelsens første dag, var dette lys. Det udstrålede fra et punkt og dannede de ti sefiroth som ti grene på et mægtigt omvendt træ med rod i himlen.

Eller man skildrer det sådan, at lyset udstrømmede fra det 3.øje på Adam-Menneskesønnens pande og dannede de ti lemmer på det store makrokosmiske menneske. Men lyset havde en sådan kraft, at stoffets fattige lerkar revnede (for nu et bruge et billede).

Men hvor i Ny Testamente finder du læren om de 10 sefirot?

a)      I Joh Åb finder vi en gentagen lovprisning, som består i en opregning af guddommelige egenskaber, f eks 5,12: ”Magt, rigdom, visdom og styrke og ære og lov og pris”, jnf. 7,12: visdom, ære, magt, og styrke. Sand tilbedelse består altså i at hylde Guds genskaber. Det store forbillede i den jødiske mystik er Davids lovsang i 1.Krøn 29,10ff: ”Din er storheden, magten, herligheden, glansen, pragten..dit er riget..rigdom og ære kommer fra dig…”

b)      Afgørende for den ”urkristne katekismus” (Se Alfred Seeberg, Der Katechismus der urchristenheit,1903, genoptrykt m indledning af F.Hahn  1966) er læren om de to veje. ”Den vej, som fører til livet/lyset” og ”Mørkets vej”. Den vej, som fører til lyset, er skildret som bestående af en række dyder. Mørkets vej er en række laster og sorte følelser. Som ”Åndens frugt” er opregnet flg. dyder: ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse”, Gal 5,22ff. Ef 4,2ff opregnes: Ydmyghed, mildhed, tålmodighed, kærlighed, fred. Kol 3,12 opregnes igen 5 foruden nogle allerede nævnte: barmhjertighed. 1.Tim 6,11 opregnes 6 begyndende med retfærdighed. Se også 2.Pet 1,5ff, hvor at ”få del i guddommelig natur” uddybes med, at man ”til troen føjer dyd, til dyden (det græske ord aretê betyder snarere ”godhed”) indsigt, selvbeherskelse, udholdenhed, gudsfrygt, brodersind, kærlighed. (Der er i alt syv egenskaber, som føjes til troen).

c)      Skemaet med de 10 sefirot er altså en systematisering af forsk grupper af egenskaber, som i NT kaldes ”Åndens frugter” og tilsammen udgør ”guddommelig natur”.

En plakat med oversigt over de 10 sefirot kan bestilles hos Erik Langkjer, Præstekæret 15, 6000 Kolding.